Årets gang

Mårum lam

Efterår

Om efteråret (omkring den 15. oktober) får vædderen fri adgang til fårene og en farveblok på brystet. Det betyder, at han sætter et farvet mærke på bagdelen af et får, når han parrer sig med det. Jeg ser så til fårene hver dag, og noterer så datoen for hvert får. Efter 18 dage skifter jeg farveblokken ud til en ny farve. Hvis et får ikke blev drægtig ved første parring, kommer hun i brunst igen, og jeg kan se, et nyt farvet mærke på dette får. Formålet med dette er, at jeg ved hvornår hvert af fårene læmmer, og jeg ved, om alle er blevet parret.

Vinter

Fra et tidspunkt i løbet af december er der ikke mere græs, og fårene skal have vinterfoder. Foderet er wraphø, som vi selv har lavet. Det er altså det samme, som de har spist hele sommeren - bare fra det tidspunkt, hvor græsset var på sit bedste og i ensileret form. Jeg har bygget nogen kasser, som jeg lægger fårenes hø i. Det fungerer fint, og minimerer spild. Hver eftermiddag beder hundene fårene om at gå ind i et af skurene, og blive der. Imens samler jeg så dagens levninger sammen, og giver dem til hestene. Så fylder jeg kasserne op med friskt wrap-hø. På denne måde kan fårene spise døgnet rundt, og der er ikke noget med at de største og stærkeste skubber de mindre væk fra foderet. Afhængig af hvor godt høet er og hvor kold vinteren er, spiser fårene ca. to bigballer hver på en vinter. Ved ikke at fodre med kraftfoder sikrer jeg at ingen dyr bliver for fede, og ingen kommer til at mangle fx protein, vitaminer eller mineraler.

Årets gang

Forår

Fra midten af marts til begyndelsen af april bliver lammene født. 147 - 148 dage efter parringen kommer lammene. Jeg ser til fårene ca. hver anden time, og er klar til at gribe ind, hvis det skulle blive nødvendigt. Så snart en fødsel går i gang, lukker jeg fåret i en boks for sig selv, så hun kan være i fred for de andre får. Først går vandet. Det starter med en vandballon, som somme tider går i stykker og somme tider ikke. Der går så højst en time til lammet kommer. Og det er vigtigt, for nu fungerer moderkagen ikke ordentligt mere. Derefter kommer to små klove til syne. Hvis jeg er der, hjælper jeg med forsigtigt at trække lammet ud. Straks tørrer jeg lammet om næsen og munden, så det kan trække vejret. Jeg flytter lammet hen til fårets hoved, så det kan blive slikket tør for slim. Så går der igen ca. 10 minutter til lammet forsøger at komme op at stå, og finde mors patter. Det næste lam kommer som regel lettere, da fødselsvejene jo er åbne. Mor og barn/børn får så nogle dage i fred og ro i boksen, hvor bindingen mellem mor og barn bliver etableret og funderet.

Fødselstiden er en travl tid, hvor det godt kan betale sig at holde grundigt øje med får og lam. Jeg ønsker, at alle fødte lam overlever, og jeg ønsker ingen flaskelam. Sådan gør jeg:

  • Hold grundigt øje med både får og lam - både før og efter fødslen.
  • Hvis et får ikke er drægtig, sætter det ikke yver.
  • Hvis lammet ikke ligger korrekt, skal det ind igen og vendes om. Jeg har derfor korte og rene negle samt et par tynde gummihandsker klar i jordmodertasken. Øvelsen er ikke let, men jeg har dog efterhånden klaret mange forkerte stillinger.
  • Hvis lammet ikke forsøger at komme på benene inden for 10 minutter, skal det have sondemad. Det skal helst være råmælken fra moren, men andet kan bruges. Det er overraskende let at lægge sonden (men lammet er ikke glad for det).
  • Hvis moren ikke kan stå stille når lammet leder efter patten, men hele tiden vender sig om for at snuse og nusse lammet, tøjrer jeg fåret, indtil hun har lært at stå stille. Det kan tage et par dage og sker mest for førstegangsfødere.
  • Hvis moren bliver forvirret, og ikke vil acceptere sit lam, tøjrer jeg fåret, indtil hun har lært at stå stille. Dette har jeg desværre ikke haft succes med hver gang.
  • Hold godt øje med lammet de første dage. Hvis det ikke får mad nok, er det bare med at gribe ind hurtigst muligt
  • Det er alfa og omega, at lammene spiser ordenligt - så kan de klare endog meget lave temperaturer. Spiser lammene ikke ordenligt kan de blive kolde - og til sidst dø. Jeg har varmet små lam op, der var blevet kolde: Jeg lagde dem i den balje i kassen, jeg ellers bruger til at hæve brød i, og varmede op til ca. 30 grader. Når lammet løftede hovedet og sagde mæhh, fik det varm sondemælk og kom ud til moren igen.

 

Et flaskelam kan være en pestilens, for det løber efter dig hele tiden, og er umuligt at holdee væk. Jeg har dog haft god succes med at bruge spand med sutter, som jeg lærte lammet at bruge. Lammet skal så kun have mad på det sted. Og så er det bare med ikke at spare på maden!

Sommer

Fra maj vokser græsset, temperaturen stiger, fuglene synger, og alt er idel lykke. Får og lam kommer ud og spiser frisk grøn græs, og nogle af fårene kommer ud og græsser naturarealer. Lammene er søde, og de vokser med fuld fart.

 

Jeg klipper fårene, i maj, så de kan gå sommeren i møde med kort pels.

 

Om foråret og den første del af sommeren bahandler dyrlægen lammene mod indvoldsparasitter. Det hvade været bedre at kunne lade dyrene gå og græsse på marker, hvor der ikke havde været får i et år. Men det kan jeg jo ikke, når jeg har så lille et areal og, med får på hele arealet.

 

I september begynder jeg at veje lammene, så jeg ved hvem, der er klar til at blive slagtet. De første lam er typisk de lam, der har været enebørn. Og nu kommer så afgørelsen om hvilke lam jeg vil beholde til videre avl, og hvilke får jeg vil skifte ud. Se avlsmål. Se evt. også siden om kødet.

 

I oktober klipper jeg så fårene igen. Jeg mener, fårene har det bedst med kort pels, som så ikke klør så meget. Ved at klippe i oktober, har de fornuftig pels i den kolde tid, og er alligevel nogenlunde korte og rene ved fødslerne.

Fra brun til grå