Hunde

Mårum lam

Hunde

Mulu er verdens sødeste, mest venlige og positive hund, som jeg er utrolig glad for. Hun giver mig masser af fornøjelser hver dag. Mulu er min første hund, som jeg derfor har helt specielle følelser for.

 

Mulu er altid klar til aktivitet. Hvis jeg går ud af hoveddøren, kommer hun altid med, for det kunne jo være jeg skulle til noget sjovt som at hyrde med fårene, gåtur, lege med bold eller freesbe, tage hende med på ridetur, hilse på nogen, osv.

 

Mulu er altid nysgerrig, og vil altid hilse på alle mennesker. Børn er helt uimodståelige - men hun begynder dog at kunne styre sig og løber ikke altid hen for at invitere til leg. Mulu er på sine ældre dage dog blevet frygtelig skudræd, og nytårsaften er helt forfærdelig.

 

Jeg købte Mulu af Charlotte Lyngholm i 2005. Mulus far var en arbejdende hyrde (hos Frank Hansen), og Mulus mor, Gaia gik både lydighed og havde været udsyillet. Mulu er da også alle tiders familie-hund, og en fornøjelse at have.

Chip hyrder

Da jeg fik Chip var han startet med får. Det vil sige, at han kunne holde fårene til mig, han kunne balancere dem, og han var introduceret til kommandoerne. Chip tog det stille og roligt på det tidspunkt, og holdte nogenlunde fornuftig afstand til fårene. En glimrende begyndelse for os. Mike trænede alene med gode metoder uden at lægge noget pres på hundene - før de var to år gamle. På det tidspunkt havde Chip god kontrol med fårene (som var meget venlige), og han kunne nogle enkle kommandoer. Efter et nervøst sammenbrud kort efter jeg fik Chip, besøgte vi Helles hurtige får, og Chips tilgang til fårene har været noget andet siden.

 

Vi har et par gange taget over til Gunilla Svedjemark og Finn B. Petersen, hvor jeg har fået nogle gode grundlæggende tips om hvordan jeg lærer Chip at holde afstand på cirklen uden at jage ham væk. Jeg lærte ikke at acceptere, når Chip ikke tog mine kommandoer - ved at kaste en håndfuld jord på ham. Jeg lærte hvordan jeg skal gøre, når Chip bliver forskrækket over lyde, nemlig hjælpe ham og give ham lette opgaver.

Agility I marts 2008 begyndte Mulu og jeg på begynderkursus i agility hos Hillerød Hundevenner.

 

Mulu elsker alle de aktiviteter, som jeg foreslår, også agility. Vi har nu været gennem holdet for begyndere og holdet for en lille bitte smule øvede. Mulu synes, det er sjovt, og gør alt, hvad jeg beder hende om. Kunsten er så bare at finde ud af at bede om det på den mest tydelige måde.

 

Jeg har desværre ikke fortsat dette. Jeg synes, det er for useriøst at jeg ikke kan træne selv mellem hver gang med instruktion. Det er nemlig al for svært for mig præcist at time mine kommandoer og placering i forhold til Mulu. Det kræver mange gentagelser, at få det på plads.

 

Jeg har heldigvis haft meget god fordel af at Mulu er rimelig lydig, hurtig og altid har lyst til aktivitet. Super sjov aktivitet, jeg vil tage op igen - når jeg får mere tid!

 

Vi har været til et konkurrence-kursus med Annette Melhede, hvor jeg blandt andet lærte, at Chip meget hellere vil lytte til mine fløjtesignaler end til min (hysteriske) stemme.

 

Chip og jeg besøgte Bobby Dalziel (3 gange international surprime champingion) i efteråret 2008. Her lærte jeg hvordan jeg får Chip til at sætte tempoet ned - at det er vigtigt tæt på fårene, at han ikke må lægge sig ned, og hvad jeg skel gøre, hvis han ikke tager min stedy kommando på lang afstand i tildrivningen. Jeg lærte hvordan jeg får Chip til at arbejde langsomt uden at se på mig hele tiden: Ved at sige walk on en gang, og så lade han drive fårene langt væk uden at sige mere. Jeg lærte hvordan jeg kan få Chip til at give ordentlig afstand til fårene i udløbet, dog ved at jage ham væk. Jeg lærte hvordan jeg kan lære Chip at håndtere sin egen stress ved konkurrencer.

 

I efteråret 2009 var jeg til et kursus med Cima Cohen. Hun har trænet hunde i mange år i mange discipliner. Cima har den idé, at hunden skal kunne arbejde i en 25 x 25 meter fold. Her kan man tydelig se, om hunden er 100% lydig. Det var Chip desværre ikke: Chip havde problemer med at tage nogle af sidekommandoerne, og han havde problemer med at vinkle ordentligt. Vi øvede også med tempoet, og Cima var først tilfreds, når Chip ikke travede (men faktisk gik tølt) og i et tempo som Lucia. Cima mener, at vi skal undgå alle konflikter med hunden. Når Chip ikke tog mine kommandoer, skulle jeg stoppe hunden, give han en lille pause (på to- tre sekunder), gå lidt længere væk fra ham, og så give kommandoen igen.

Chip købte jeg i Wales, fordi briterne har en meget større tradition for at avle og arbejde med hyrdehunde. Jeg fandt Chip på nettet hos Christine og Mike, og ringede for at høre nærmere. Chip var da 10½ måned gammel og started med får. Jge var ovre for at hente ham, og brugte et par dage på at se ham arbejde og få nogle tips fra Mike. Fx sagde Mike, at man ikke må lægge pres på en hund før den er to år gammel!

Mike havde Chips far og tre af hans brødre, som alle arbejdede godt. Jeg var derfor tryg ved at Chip blev behandlet ordentligt, og at hans familie var god. Chip blev født i december 2005.

 

Chip var meget venlig, kontaktsøgende og glad. Chip var dog også lidt forsigtig, kunne ikke lide bilerne på vejen, og blev forskrækket, da der kom nogle heste forbi. Chip var med andre ord slet ikke socialiseret. Han havde fx ikke fået lov til at lege med andre hundehvalpe og han havde ikke lært at gå i snor. Og dette har han heller ikke lært siden.

 

Jeg brugte nogle år med at træne Chip setiøst med fårene, og gå til konkurrencer. Det gik også nogenlunde, men Chip havde ofte svært ved at arbejde fornuftigt på mere end 100 meters afstand af mig. Nu har jeg opgivet konkurrencerne og bruger bare Chip når fårene skal flyttes.

 

Lydighed Jeg drømte fra begyndelsen om at Mulu og jeg skulle have en lydighedskarriere sammen. Det er jo altid Border-collier, der vinder de store konkurrencer, så vi havde jo gode chancer for et rimeligt resultat.

 

Vi begyndte på hvalpe-motivation i april 2005 hos Charlotte Lyngholm, sammen med hele kuldet plus nogle stykker flere. Det var et super godt kursus, hvor jeg lærte utrolig meget om at lære hunden noget. Mulu var dog ikke interesseret i ret meget andet end at hilse på de andre hunde og mennesker.

 

Siden gik jeg i Helle Poulsens hundeskole, hvor vi kom op i klasse 1 og 2.

 

I klasse 1 fik jeg min førstepræmie i andet forsøg og kunne gå videre til klasse 2. Det bedste, jeg har fået her, er en anden præmie i oktober 2006. Og så gik det op for mig, at Mulu ikke forstår øvelsen fremad til felt: Hun løber flot fremad 20 - 30 meter, hun stopper perfekt, kan vente i stå eller dæk, kommer flot retur og på plads. MEN hun kan ikke se feltet, og ved derfor ikke hvor hun skal stoppe.

 

Jeg købte den norske bog "Lydighed i teori og praksis", som beskriver den rene shaping med klikker. Men bogen beskriver bare ikke hvordan jeg skal forklare Mulu, at hun skal se på de fire kegler eller på båndet på jorden. Jeg har gentaget denne øvelse 1000 gange, men Mulu forstår den bare ikke. På den måde sluttede en ellers sjov karriere - nå men så har jeg da sparet en masse tid og penge!