Velkommen til vores lille fritidslandbrug, hvor vi holder får, og fremstiller frisk lammekød af bedste kvalitet. Jeg håber, at du får fornøjelse af at se på de følgende sider.
Vi har ca. 25 får, der hvert forår får ca. 50 lam. Vi lægger først og fremmest vægt på at dyrene har det godt. De får derfor lov til at gå ude hele året, og mærker at årstiderne skifter. De kan vælge at gå i læ, skygge og tørvejr efter hvad de har lyst til. Dyrene får en masse frisk luft, motion, og i det hele taget lever så godt og naturligt som muligt. Om vinteren fodrer vi alene med godt hø.
Jeg tror på, at dyrene ikke er beregnet til kun at spise en type mad. Vi sår derfor en blanding af græs og urter på deres marker. Jeg tror, at det giver et bidrag til dyrenes sundhed, trivsel og gode smag. Markerne er er drevet uden sprøjtemidler og kun med et minimalt forbrug af kunstgødning. Nogle af fårene græsser på naturarealer om sommeren.
Mine får er således langt fra det industrielle landbrugs produktion.
Dyrene giver mig masser af fornøjelser, og de er søde og lette at have. Det er dejligt at mærke årstidernes skiften: At klippe fårene om foråret, at se til de dyr, der plejer naturarealer, at give dyrene mad om vinteren. Fårene gør næsten altid hvad jeg beder dem om, især når jeg har hunden til at hjælpe med at forklare, hvad jeg mener.
Men højdepunktet er, når lammene bliver født i marts og april. Det er en stor glæde at se, når de små lam trives og vokser. Jeg holder øje med får og lam, og kan gribe ind, hvis der skulle opstå problemer. Lammene vokser hurtigt. Efter bare en uge begynder de at smage på høet, og lege med deres fætre og kusiner. I løbet af en dejlig sommer med masser af mors mælk og saftigt grønt mad, vejer lammene 45 - 50 kg, og klar til at blive slagtet. Der er ikke tale om ægte Kobe-kød. Men der er tale om kød fra dyr, der er blevet passet, og har haft det godt hele deres liv. Fårene hører ikke klassisk musik, men de får en god del massage. Når jeg har så få får, kan jeg nemlig ikke undgå at få et personligt forhold til de fleste.
Hvis du er interesseret i at købe kød, så skriv til malene@maarumlam.dk.
Et slagtet lam vejer 18 - 25 kg og koster 120,- kr pr. kg incl. moms.
Se mere under "Lammekød".
Dyrevelfærd er det vigtigeste
Mine dyr lever så frit og naturligt liv som muligt:- Får er skabt til at græsse. Mine får græsser derfor ca. otte måneder om året, og spiser hø om vinteren. Kun når fårene er højgravide giver jeg dem grønpiller og en smule korn.
- Mine får og lam kan frit gå ind og ud: Om sommeren kan de altid finde skygge. Om vinteren kan de altid gå ind i læ, ly og ligge i tør strøelse eller gå ud i den friske luft.
- Ingen stress fra lange transporter. Den længste tur er på 25 minutter.
- Mine lam får naturligvis ikke kortet halerne – det er efter min mening urimeligt, at det officielt er dyreplageri at korte halen af en hund, men tilladt at gøre det på et lam og en gris. Nogen mener, at dyrene får fantomsmerter.
- Lammene får lov til at få mælk og trykhed fra deres mødre indtil der er ca. fem måneder gamle. De bliver først skilt fra mødrene, når der er færdige med at drikke mælk, og er klar til livet på egen hånd.
- Når græsset gror, transporterer det kulstof fra luften ned i jorden. Jorden kommer på den måde til at indeholde mere og mere kulstof.
- Når man pløjer jorden, frigives en masse af jordens kulstof til luften som CO2 igen. Jeg har undgået denne emission, da jeg ikke har pløjet jorden i de mange år.
- Får og lam er drøvtyggere, og bøvser derfor metan, der er en klimagas. Men belastningen af klimaet med metan fra drøvtyggerne er mindre end fordelen ved at dyrke græs, der ikke bliver pløjet.
- Landbrugets største belastning af klimaet kommer fra opbevaring af dyrenes gødning. Mine dyr går på græsmarken ca. otte måneder om året, hvor gødningen hurtigt bliver optaget af græsset. Gødningen når på den måde ikke at belaste klimaet med ammoniak.
Racer og avlsmål
Fårene skal først og fremmest være sunde og raske. Det er vigtigt, for det er ingen fornøjelse at se på dyr, der ikke har det godt.
Dernæst ønsker jeg mange gode lam, der vokser hurtigt. Jeg har følgende mål:
- Lette fødsler, hvor fåret selv kan føde lammet OG hvor lammene er friske og stærke, og selv kommer i gang med at sutte inden for få minutter.
- Tvillinger fra alle får, undtagen fra førstegangsfødere. Hvert lam svarer til en indtægt, og hvert får bruger ressourcer. Hvert får skal derfor helst have to lam.
- Lammene skal vokse hurtigt, så jeg ikke behøver at fodre på dem, når græssets kvalitet bliver ringe om efteråret.
- For at holde styr på alt dette, noterer jeg alt muligt, og vejer lammene når de er ved at være store. Jeg bruger ikke nogen officielle programmer til dette arbejde, da jeg synes servicen er for dyr og dårlig. Jeg synes, at jeg godt kan samle oplysningerne selv.
Mit første valg af race var texel. Det er det mest almindelig får i Danmark, og i test giver de det mest magre kød. Desværre er disse test ikke særlig troværdige, da der er meget få får i Danmark, og alt for få avlere har deltget i disse undersøgelser. Jeg er meget tilfreds med mine texelfår, og har de sidste seks år brugt en texelvædder.
Texel kritiseres af nogen for at have mange vanskelige fødsler. Men hos mig er der ingen forskel på hvem, der har den største hyppighed af vanskelige fødsler.
Lleyn Mine fire seneste væddere har været af racen lleyn. Det er ikke nogen særlig almindelig race i Danmark, og de kommer da også fra England. Der er smme avlsmål for lleyn som for texel, så jeg har været tilfreds med deres gener
Miljø
Jeg driver landbruget uden sprøjtemidler, med minimal brug af kunstgødning, uden kemisk fremstillet vitaminer, og uden kemiske vækstfremmere.
- Dyrenes frugtbarhed bliver mindre, når de udsættes for nogle af de sprøjtemidler, som ellers er de mest brugte.
- Med mindre kvælstof i jorden, vokser græsset langsommere. Det kommer samtidig til at indeholde mere af de gode naturlige stoffer som vitaminer, sundere fedtstoffer og antioxidanter, mm.
- Jeg forurener ikke med sprøjtegifte: Hvert år må boringer til drikkevand lukke blandt andet på grund af landbrugets sprøjtegifte – gifte, der ellers er godkendte af de danske myndigheder.
- Jeg forurener kun minimalt med kvælstof: Min eksentive drift kræver, at jeg passer godt på ikke at miste næringsstoffer fra marken, da jeg spreder betydelig mindre gødning pr. hektar end hvad der er tilladt.
- Jeg dyrker ikke genmodificerede planter (GMO), og dyrene får det ikke i fodret: Det er utallige gange sket, at de dyrkede genmodificerede planter har krydset sig med de vilde planter uden for marken. Man kan ikke vise, at genmodificeret mad er mindre sundt end anden mad, men det er vist, at GMOerne ikke reducerer brugen af sprøjtegifte, ikke øger produktionen af fødevarer i ulandene, og ikke fremmer naturen. Alle konventionelle producenter af kød i Danmark bruger GMO-foder. Det gør de for at få dyrene til at vokse så hurtigt som muligt, og fordi, man ikke kan få andet. Soja fra Kina og Amerika er altid GMO.
- Jeg bidrager til mere og rigere natur: Hos mig er der plads til ukrudt på marken, og jeg har plantet træer og buske i kanten og på midten af marken. Mellem græsset gror der forskellige urter som kløver, kællingetand, vejbred, cikroie, sneglebælg, mm.
Såne Jeg har også købt nogle sånefår. Racen stammer fra den nordlige ende af Esrum Sø, så det er både en meget ny race og en meget lokal race. Jeg har et par meget gode dyr, der har fået tvillinger hvert år, og givet dem godt med mælk. Mit indtryk er, at dyrene ikke er så ensartede.
.jpeg)
